sport

Kom ind i kampen – SEAF er klar med kontanter til det Sydfynske foreningsliv.

SEAF støtter nytænkende projekter i det Sydfynske idrætsliv.


SEAF ønsker at fremme foreningslivet på Sydfyn. Det kan være foreninger, der ønsker at sætte nye aktiviteter i gang, og det kan være projekter, der forbedrer forholdene for foreningens medlemmer.

 

Sydfyn er kendt for et mangfoldigt foreningsliv. Ikke mindst idrætsforeningerne står stærkt i området og bl.a. Svendborgs rolle som TEAM Danmark Kommune bidrager til at engagere unge i idrætsforeningerne.

SEAF har en ambition om at bidrage til udviklingen af de Sydfynske idrætsforeninger – altså at få foreningerne til at blive endnu bedre til det, de er gode til i forvejen, eller til at skabe nye muligheder for et aktivt liv for borgerne på Sydfyn.

SEAF er klar med kontant støtte til nytænkende idrætslige projekter på Sydfyn. SEAF støtter ikke drift.